Så har det været store flyttedag for min skønne veninde Ditte. Ditte er, ligesom undertegnede, en stor og stærk kvinde (og ja, jeg mener også fysisk), men samtidig feminin og et djævelsk godt catch, så i dag har jeg lyst til at blogge lidt om "Monster-kvinder" og om hvilke spændende udfordringer vi har... :-)
Mens vi slæbte al Dittes jordiske gods og hængte ting og sager op på væggen med en ufortrøden "kan-selv-attitude", som ellers kun forekommer hos besværlige 3-årige i trodsalderen, snakkede vi om netop det, at vi kan alting selv, både fysisk og psykisk, og hvilke fordele og ulemper dette giver os. Vi oplever fx af og til, at det begrænser os en lille smule i vores dating-liv, da nogle mænd rent faktisk udstråler med deres kropssprog, at de synes, vi er lidt "monster-agtige" i vores fysiske fremtoning, fordi vi er omkring 1.80 og ofte har overarme, der er større end deres. :-) Okay, indrømmet, nogle gange er det også noget, der foregår inde i vores hoveder, og så har de stakkels mænd jo ikke en chance, men lad nu det ligge...:-)
Fx har Ditte for nylig haft en lidt uheldig men ret typisk oplevelse, hvor hun skulle gå en tur ved vandet med en ganske sød ungersvend, og her lavede hun den rookie mistake, som kan være en god idé at undgå... Hun kom til at gå øverst på den lille bakke, der fører ned til vandet og kunne ikke rigtigt få byttet plads med ham uden at "State the obvious". Her var hun pludselig sin monsterrolle meget bevidst overfor den stakkels mand, som hele gåturen kiggede op på Ditte og desperat forsøgte at beholde en lille smule mandighed ved at overkompensere med fortællinger, der boostede hans mandighed.
Jeg selv er en gang blevet spurgt i ramme alvor af en date: "Hvor store er dine overarme egentlig i omkreds"? OMG, altså er det ikke det mærkeligste at blive spurgt om? :-) Jeg måtte jo skuffe ham ved at sige, at det vidste jeg da virkelig ikke, og så var det i dén grad min tur til at forsøge at overkompensere og booste min kvindelighed. Det kommer sig desværre som regel til udtryk på en lidt uheldig og kejtet måde, hvor jeg fx febrilsk ruller en hårtot om min pegefinger, mens jeg lægger hovedet på skrå og taler lidt om et eller andet kvindeligt, eller alternativt bare nikker i enighed til alt, hvad den håbefulde og tilsyneladende kastrerede bejler ytrer. Ja, det er sgu ikke let det dating... Især ikke, når man er et monster.
